Mette Frederiksens hilsningstale

Kære kongres.

1. Indledning

Tak for velkomsten. Det er dejligt at være her. Blandt gode venner.

Som I ved, er Norge populær som aldrig før i Danmark. Fjerde sæson af serien Skam er begyndt. Det var en tophistorie på avisernes hjemmesider. Og tidligere på året var serien ved at udløse en mindre regeringskrise. NRK lukkede serien for alle uden for Norge. Det gav drama i Danmark. Et folketingsmedlem fra ét regeringsparti stillede officielt kritiske spørgsmål til en minister fra et andet regeringsparti. Under ministeransvar måtte kulturministeren svare på, om hun ville arbejde for, at alle kan se Skam. Det ville hun gerne. Pyha.

Det fortæller noget om, hvor stort Skam er i Danmark. Skam er blevet kult. Næsten hver tredje seer er dansker. Vi tror, I alle sammen har lys page og går med rød læbestift. Også dig, Jonas.

Og vi tror, vi kan tale norsk, fordi vi kan en smule Skam-norsk. Går rundt og siger ”dritkul.” Jeg har hørt om unge, der har skrevet Skam-norsk på deres CV. Nu er der bokmål, nynorsk og Skam-norsk. Det er alligevel noget af en bedrift. Jeg lover, jeg ikke forsøger mig med Skam-norsk i dag. Det står ikke på mit cv.

2. De nordiske velfærdssamfund har gjort vores samfund rige, lige og trygge

Danmark og Norge deler kultur. Vi deler historie. Og vigtigst af alt, så deler vi velfærdssamfundet. Arbejdsbevægelsens velfærdssamfund.

Det er ingen tilfældighed, at både Danmark og Norge er blandt verdens rigeste, mest lige og trygge samfund. Det er et resultat af politiske valg og generationers hårde arbejde. Norge er jeres fortjeneste. I har skabt Norge!

Det skandinaviske velfærdssamfund er en helt unik ide og opfindelse. Vores samfund hviler på en social kontrakt mellem marked og fællesskab. På den ene side giver vi plads til markedskræfterne og den velstand og virkelyst, de fører med sig. På den anden side har vi turdet begrænse kapitalismen, når den ikke passer ordentligt på mennesker og natur. Og vi insisterer på at fordele goderne, så de kommer alle til gavn. Ikke blot de få.

Igennem de seneste årtier har vi sørget for gode og ansvarlige rammer for private virksomheder. Vores arbejdsmarkedsmodel har sikret ordentlige vilkår for lønmodtagerne. Tilsammen har det givet en stærk økonomi, som vi kan bruge på at udbygge velfærden. Velfærd i form af solidarisk finansierede skoler, sygehuse, socialsikring, ældrepleje. Det gør ikke alene Danmark og Norge til nogle af de bedste samfund at leve i. Velfærden gør os også til nogle af de mest attraktive lande at drive virksomhed i. Erhvervslivet og velfærdssektoren er hinandens forudsætninger.

Den sociale kontrakt bygger på tillid mellem mennesker. Tillid til hinanden, men også en tillid og forventning til, at alle yder det, de kan. Går på arbejde og bidrager til fællesskabet. Fordi vores samfund ikke kan hænge sammen, hvis ikke alle er med. Som arbejderpartier har vi altid insisteret på rettigheder. Men lige så meget på pligter.

3. Grundanalyse: Kapitalismen er blevet syg

Alle vestlige samfund har en form for social kontrakt. Den er stærkest i norden. Svagest i USA. Men konsekvenserne er de samme, når den sociale kontrakt ikke bliver overholdt.

Der kommer en modreaktion. Og i mine øjne er det faktisk hovedforklaringen på både Brexit, Trump som præsident, yderfløjenes fremgang over hele Europa. Det er socialdemokratierne, der taber, hvis ikke vi forstår – hvis ikke vi adresserer – og hvis ikke vi svarer på følgende fire udfordringer:

1.      Ukontrolleret globalisering.

2.      Store og vedblivende flygtninge- og migrationsstrømme.

3.      Stigende ulighed.

4.      Øget pres på lønmodtagerrettigheder.

De vestlige samfund er forskellige. Men tendenserne de samme. Utrygheden stiger, og fremtidsudsigterne er usikre. For første gang siden afslutningen af anden verdenskrig frygter mange forældre nu, at deres børn ikke får en bedre tilværelse, end de selv har haft. Den sociale kontrakt er ophævet. Kapitalismen er blevet syg.

Vi nordiske socialdemokratier skal gå foran. I vores egne samfund. Og globalt. Den sociale kontrakt skal genoprettes.

Og det haster. Med en aggressiv og økonomisk presset Putin, der fra Rusland forsøger at destabilisere de vestlige demokratier. Med en tyrkisk præsident, der ruller fundamentale borgerrettigheder tilbage. Hvor millioner af mennesker er på flugt fra krig, fattigdom og klimaforandringer. Hvor Nordafrika og Mellemøsten hærges af konflikterne i Syrien og Yemen. For ikke at tale om kampen mod ISIL, som begge vores lande er dybt engageret i.

Og hvor ekstremistiske kræfter angriber vores levevis. Som den gjorde i Stockholm lige før påske. I København for lidt mere end to år siden. I ved om nogen, hvor meningsløs og forfærdelig ekstremismen er. Oslo og på Utøya den 22. juli 2011. Så må vi stå sammen i kampen mod ekstremismen. Vi må aldrig give efter. Vi må aldrig give op. Mere end nogensinde er der brug for sammenhold og internationalt engagement.

4. Nordiske samfundsmodeller er svaret, men problemet er også her.

For en måned siden besøgte jeg de danske soldater i Irak. De træner irakiske styrker i at bekæmpe ISIL. Og de gør et kæmpe stykke arbejde. Er professionelle og engagerede. Jeg kunne ikke undgå at lægge mærke til det gode forhold, der er mellem vores soldater og irakerne. Da jeg nævnte det over for den øverstkommanderende i lejren, var han ikke i tvivl – og for mange af vores politiske modstandere vil svaret være overraskende: Han sagde, at det skyldes den danske folkeskole!

At vi fra barnsben lærer at behandle hinanden ligeværdigt. At vi lærer dialog og ordentlighed. At ethvert menneske skal mødes med værdighed. En kerne-skandinavisk værdi, der sætter sig igennem, når vores soldater er ude. Jeg er sikker på, det samme er tilfældet for jeres soldater.

De skandinaviske velfærdssamfund kan noget helt særligt. Og de har også vist sig at have de bedste svar på Vestens problemer.  Men kære venner. Uligheden og utrygheden stiger også her. I både Danmark og Norge. Ikke alle er kommet med. For nogle har globaliseringen betydet flere muligheder, højere løn, større formuer. Andre har oplevet, at løn og arbejdsvilkår er kommet under pres. At jobsikkerheden er smuldret. Flere nordmænd er kommet på kortere kontrakter. Problemerne med social dumping vokser.

Lige nu oplever I den største arbejdsløshed i 20 år. En typisk konsekvens af at have en borgerlig regering. De tænker, det hele går, hvis dem, der i forvejen har mest, får mere. Så løser alle problemerne sig selv. Det er den store forskel på dem og os. Vi tager ansvaret på os. Tager styring. For at flytte samfundet i den rigtige retning. De borgerlige lader stå til. Når de sætter sig på førersædet, holder de sig for øjnene i stedet for på rattet.

Og så ved vi, hvad der sker. Forskellene vokser. Og når forskellene vokser, falder fællesskaber fra hinanden. Den tillid, som vores forældre og bedsteforældre byggede Danmark og Norge på, kan ikke holde til, at sammenholdet bliver for svagt. Hvis ikke alle bidrager, kan samfundet ikke hænge sammen. Og lige så vigtigt: Stiger uligheden, kan vores samfund ikke hænge sammen. Og så bliver vi alle sammen fattigere og mere utrygge.

Derfor må vi insistere på, at alle kommer med i fællesskabet. Og at alle bidrager. Mere end i dag. Hverken i Norge eller Danmark kommer vi uden om et skift i integrationspolitikken. Mange er kommet til vores lande og lever gode liv. Fordi de kan og vil. Og fordi vi har som samfund og fællesskab har givet dem muligheden. 

Men vi må ikke lukke øjnene for de alt for store integrationsproblemer.

For mange er kommet ind i vores lande uden at blive en del af os. Vi kæmper med voksende parallelsamfund. Med social kontrol. Især over for kvinderne. Som arbejderpartier skal vi stille krav. Om at de, som kommer hertil, arbejder og forsørger sig selv. Lærer sproget og bidrager positivt og godt. Og bakker op om grundlæggende demokratiske værdier og spilleregler.

Jonas, du sagde det så præcist for et par år siden. Vi var til møde i SAMAK. Du sagde, at vi aldrig må acceptere religion eller kultur som en undskyldning for undertrykkelse eller social kontrol. At vi ikke er værdirelativister. Og det er rigtigt. Vores værdier ligger fast: frihed og lighed. For alle. Fællesskab. For alle. Vi stiller samme krav til alle. Uanset hvem de er. Uanset hvor de kommer fra. Vi gør ikke forskel. Alle skal med.

Det er nødvendigt med en udlændingepolitik, som er både stram og retfærdig.  Og at der ikke kommer flere, end vi kan integrere.

5. Arbeiderpartiet og Socialdemokratiet deler analyse og løsninger

Den største værdikamp for vores partier er kampen mod ulighed. Og uretfærdighed. Den sociale og den økonomiske. Vi skal udvikle vores velfærdssamfund. Kæmpe videre for fremskridtet, ligheden og retfærdigheden. Styrke den kontrakt, vores samfund bygger på.

Derfor blev jeg også så glad, da jeg så titlen på jeres nye partiprogram: Alle skal med. Mere klart kan det ikke siges. Kære kongres: Alle skal med. 

Og nu må I endelig ikke misforstå mig. Men jeg kunne heller ikke lade være med at studse lidt over titlen. Ser I, for et par år siden havde vi et program, der hed ’Alle skal med’. Og så er det klart, man tænker: Hvad har de egentlig gang i, de nordmænd? Først forsøger I at hugge alle vores unge med gode tv-serier. Så hugger I vores titler. Hvad bliver det næste?

Spøg til side. Alle skal med fortæller jo meget om vores værdier. Og vi deler grundlæggende værdier. Vi deler en grundlæggende analyse. Og vi deler også synet på løsningerne.

·        I vil styrke erhvervsskolerne, fordi Norge får brug for flere faglærte.

·        Skabe private arbejdspladser gennem grønne investeringer.

·        Gennemføre en opkvalificeringsreform, så lønmodtagerne kan tage de job, der bliver skabt i fremtiden.

·        Slå ned på illegal arbejdskraft og bekæmpe bagmænd, der udnytter østeuropæere til social dumping.

·        Prioritere forebyggelse og tidligere indsatser. Inden for sundhed og socialpolitik.

·        Begynde allerede i børnehaven for at give den næste generation endnu bedre vilkår end den nuværende.

Jeg siger ikke for meget, hvis jeg her mod afslutningen siger, at det bestemt ikke går godt for alle de socialdemokratiske partier i Europa. Men det går godt her i Norge. Jonas; du gør os stolte. Også uden for Norges grænser. Jeg ved, at du har fundet den nye socialdemokratiske vej.

6. Afslutning: Nyt nordisk samarbejde

Og den skal vi arbejde sammen om. Med Trump i det ene verdenshjørne og Putin i det andet har vi brug for et stærkere Norden.

Som socialdemokrater kæmper vi ikke kun for retfærdighed inden for egne grænser. Vi kæmper også for den ude i verden. Og der er stadig meget at kæmpe for. Kvindekroppen er stadig en kampplads. Selvom vi skriver 2017. Og den er ikke den eneste. Homoseksuelle lever stadig i frygt mange steder i verden. Kulturelle og religiøse minoriteter bliver stadig undertrykt. Nægtet deres rettigheder. Også i lande, der er tæt på os. De nordiske lande må gå forrest i kampen for ligestillingen. Og i kampen mod forfølgelser og social kontrol. I kampen imod uretfærdighed og for værdighed for alle. Vi kæmper for vores værdier. Vi kæmper for det, vi tror på. Og vi skal kæmpe sammen.

Norge, Danmark og de andre nordiske lande har allerede et veludbygget og velfungerende samarbejde på mange områder. Men måske skal det blive endnu tættere. Vi må ikke undervurdere den styrke, vi har, når vi står sammen. Norge, Danmark, Sverige, Finland, Island er stærke økonomier. Samlet ville vi være verdens 11. største økonomi. Det ville give os en central plads ved G20-bordet. En helt anden stemme internationalt. Måske skal vi være bedre til at udnytte den mulighed.

De nordiske socialdemokratier har et tæt samarbejde i SAMAK. Senere i dag kommer den svenske statsminister, socialdemokraten Stefan Löfven også her og taler.

Jeg håber, at vi tre snart kan udbygge samarbejdet. Ikke kun som partiledere, men også som regeringschefer. Og jeg er sikker på, at Jonas kommer til at vise vejen ved valget til september. Kære venner: I skal vinde valget!

Fordi I tager fat på de svære dilemmaer. Kæmper for social retfærdighed. Bekæmper uligheden. Holder fast i en ansvarlig økonomisk politik. Det er det, I står for.

I Danmark og Norge står vi over for et afgørende valg om fremtiden: Vil vi vores velfærdssamfund? Vil vi styrke eller svække den model, der har gjort os rige, lige og trygge? Vores partier har et klart svar. Vi vil styrke velfærden. Styrke alt det, der har gjort vores samfund stærke.

Kære venner. Kære parti: I har den rigtige analyse. Og de rigtige svar. Vind valget til september! Få alle med.

Og kære Jonas. Du er en stærk repræsentant for vores bevægelse. En tillidsmand for dine landsmænd. Jeg er sikker på, du kan samle Norge. Når jeg møder jeres landsmænd rundt omkring, så er min opfordring klar: Stem på Arbeiderpartiet. Stem på Jonas. Han er ”dritkul.”

Tak for ordet. God kongres.